Billige fly til Santiago de Compostela

PRISFINDER

Fra
Vælg lufthavn
Til
Prøv “Lissabon”
Vælg afrejsested og destination

Hvorfor rejse til Santiago De Compostela

Med sin verdensberømte katedral og gamle middelalderlige gader kan Santiago de Compostela kalde sig en af de smukkeste byer i Spanien. Læg dertil et køkken, som hører blandt de bedste i Europa, og et landskab, som er på højde med Irlands skønhed, og du har en by, som udgør en fantastisk feriedestination. Den er muligvis lille, men Santiago de Compostela har masser at blive betaget over; spørg bare de 100.000 pilgrimme, som kommer her hvert år. Det er helt rigtigt, dette sted er ikke blot en turistdestination, men også et religiøs center takket være katedralen. Det menes, at den huser St. James grav, selvom det stadig er uvist, hvordan hans lig kom hertil hele vejen fra Jerusalem. Hvad enten du er troende eller ej, vil du blive betaget af denne by, som er på UNESCO's verdensarvliste, og dens brostensbelagte gader og gotiske paladser, barokke klostre og romerske kirker. Og det allerbedste ved Santiago? Den har en håndterlig størrelse, som betyder, at du kan udforske alle de større seværdigheder til fods. Tilbring formiddagen med at slentre rundt i den gamle bydel og dens museer og små butikker, mens du kan bruge eftermiddagen i den nye bydel med dens eksklusive gader og mærkevarebutikker. Udover de middelalderlige vidundere er Santiago også kendt for dens køkken, som er berømt i hele Spanien. Glem din Serrano-skinke og fade med chorizo; det er alt godt fra havet, som er enehersker i denne egn. Tag en tur til den gamle bydel, hvor du finder det største udvalg af restauranter og tapasbarer, og glem ikke at prøvesmage den lokale vin. Og når du har fået nok af middelalderlige klostre og spist så meget fisk, som du kan klare, vil det være dumt af dig at sige nej til chancen for at udforske egnen omkring Galicien, også kendt som det grønne Spanien. Med dens keltiske påvirkning, frodige, bakkede landskab og nåleskove minder denne del af landet mere om Irland end om Spanien. Her finder du ikke nogen højhushoteller ved stranden, og engelsk morgenmad er også svær at finde. Det du vil finde her, er uspolerede og øde strande, små søde fiskerlandsbyer og bugtende floddale samt masser af muligheder for at deltage i vandreture og cykelture i bjergene på din vej. Føler du dig fristet? Det bør du gøre.

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage afsted?

Icon/Weather/Sun

Varmeste måned

Juli
Icon/Weather/Rain

Koldeste måned

Januar

Bedste tidspunkt at besøge på

Juli, august og september byder på de højeste gennemsnitstemperaturer i Santiago de Compostela, og disse måneder tiltrækker feriegæster i massevis. Påsken er et fantastisk tidspunkt til at besøge for at overvære de religiøse fejringer, mens maj er dejlig varm, men lidt mere stille, så et godt tidspunkt til at udforske seværdighederne.

Undgå folkemængderne

Santiago de Compostela er et vigtigt samlingspunkt for pilgrimsrejser, så undgå indlysende tidspunkter som påske, hvor religiøse processioner og festivaler indtager byen og tiltrækker store folkemængder. Højsommeren er også en rigtig populær tid, så overvej maj eller oktober for stadig milde temperaturer, men færre mennesker. Disse måneder er ideelle til at udforske den gamle bydel og slappe af i byens grønne park.

Byer som Santiago De Compostela

Byer i Spanien

De viste priser er pr. person og baseret på to personer, som flyver på den samme booking