Hvorfor rejse til Ljubljana
Slovenien er et lille land, der rummer et fantastisk spektrum af forskelligheder. Landet giver dig så mange muligheder, at det er nødvendigt med mange besøg for at opleve dem alle og få smagt på hele det utrolige udbud af mad og vin. Hvilket andet sted kan du nyde en morgensvømmetur i det varme Adriaterhav og et par timer senere vandre i Alpernes betagende natur? Ind imellem disse to oplevelser er der hovedstaden Ljubljana med dens charmerende, smalle brolagte gader og levende atmosfære.
Ljubljana kombinerer oplevelsen af en hensvunden tid med moderne underholdning på en helt unik måde. Om dagen må du ikke gå glip af chancen for at gå en tur i den gamle by, langs floden Ljubljanica, eller opleve det livlige udendørs marked. Ljubljana er en smuk blanding af arkitektoniske stilarter, og du vil samtidig glæde dig over byens livlige caféliv. Når du har spist aftensmad på en af de mange fremragende restauranter, er der masser af kulturelle begivenheder for enhver smag. De mere eventyrlystne kan danse hele natten, mens BTC City, Ljubljanas største indkøbs- og underholdningscenter, har over 400 butikker, “mikrobryggeri”, multiplexbiograf, sportshal og meget mere.
Kun 35 km fra lufthavnen ligger Bled, der er berømt for sin sø med en idyllisk ø, som du kan besøge på en afslappende sejltur. Et fascinerende middelalderslot tårner sig op over dig på en klippetop, og Bled er desuden omgivet af uspoleret natur, hvor du kan vælge mellem en lang række af udendørs aktiviteter og sport for de mere eller mindre modige. Fra en hyggelig vandretur gennem bakker og skove til white water-eventyr – der er noget for enhver. Højdepunktet for dit ophold kunne være en tur på en af Europas smukkeste golfbaner.
Portorož er et livligt feriested ved vandet, som byder på aktiviteter og steder at besøge for enhver smag. Slap af på stranden, når vejret er godt, eller stress af i et luksuriøst helse- og spacenter, hvor varme bade og skønhedsterapeuternes kyndige hænder venter på dig. Portorož har bistroer og restauranter på havnen, underholdning på pulserende caféer, diskoteker og et casino samt mange sportsaktiviteter til vands og til lands. Den gamle Piran med venetiansk arkitektur ligger kun få minutters gang fra byen. En dagtur fra Portorož kunne være et besøg på det sted, hvor de berømte, hvide lippizanerheste kommer fra, eller en hurtig sejltur med katamaran tværs over Adriaterhavet til Venedig.
Postojna grotterne er de største i en gruppe af grotter, hvor du kan dykke ned i den fascinerende verden under vand, se ”gardiner” af stalagmitter og stalaktitter, enorme huler og den unikke ”menneskefisk”. Lige rundt om hjørnet kan du også besøge det utrolige Predjama slot, der er bygget ind i væggen på en 123 meter høj klippe.
Ljubljanas lufthavn, der også kendes som Brnik, ligger 26 kilometer fra byens centrum.
Mistet bagage: Kontakt bagageudleveringsområdet i terminalbygningen. Tlf.: 0)4 20 61 226
Med bil
Følg E61-motorvejen ud af byen. Følg skiltene og drej til højre mod lufthavnen. Der er 400 parkeringspladser foran terminalen og yderligere 1.000 pladser ved indgangen til lufthavnskomplekset. Parkeringstakster: 30 minutters parkering er gratis, 2-4 timer koster 450 SlT. Langtidsparkering (8-14 dage) koster 960 SlT/dag. Afstand til større byer: Kranj 11 km, Bled 33 km, Celje 74 km, Novo Mesto 97 km, Celovec 62 km og Beljak 77 km.
Med bus
I hverdage køres der mellem lufthavnen og byens centrum én gang i timen. I weekender og på helligdage køres der to gange i timen. Turen tager 45 minutter. Billetten købes på bussen. Prisen svinger – kontakt venligst busstationen, tlf. 090 4230.
Med taxa
Der holder taxaer foran terminalbygningen. Turen til Ljubljana centrum koster ca. SlT 7.000
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.