easyJet logo

Passagerer med særlige behov

Sådan giver du os besked om dine behov

Hvis du har særlige behov, skal du give os besked herom senest 48 timer før din rejse.

Hvis du foretager din booking pr. telefon, bør du oplyse os om dine behov, når bestillingen foretages.

Passagerer, der foretager en booking via internettet, skal vælge den type hjælp, de har behov for i løbet af bestillingsprocessen. 

Hvis en bestilling er foretaget uden at vi har fået besked om dine behov, skal du enten kontakte Vores kundeservice pr. telefon for at forudbestille det, du har behov for, eller forudbestille hjælp via servicen bookingbekræftelse på MyeasyJet.com.

Vi har brug for minimum 48 timers varsel for at oplyse lufthavnsmyndighederne om, at der er behov for assistance. Det er ikke sikkert, at vi kan opfylde anmodninger modtaget senere end 48 timer før den planlagte flyafgang. Det kan medføre, at passagerer ikke kan rejse, hvis lufthavnsmyndighederne ikke kan opfylde dine behov. Hvor det er muligt, vil EasyJet dog bestræbe sig på at assistere passagerer ved boarding og når de går fra borde fra vores fly.

Sikkerhedsforskrifter for civil luftfart kræver, at passagerer med særlige behov ikke må sidde i rækker med nødudgange eller sæder til tjenestebrug. Udover disse sikkerhedskrav vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dine behov mht. sæde.

Procedurer og medicinsk behandling

Passagerer har ret til at medbringe  medicinsk udstyr og/eller op til 2 stykker mobilt udstyr som enten hånd- eller lastrumsbagage, under forudsætning af at dette medicinske eller mobile udstyr er af en form eller størrelse som er velegnet til transport i flykabinen. Meget stort udstyr er nødt til at blive transporteret i flyets lastrum. Dette vil blive transporteret vederlagsfrit i tillæg til den tilladte standardbaggage.

Medicinen/medicinsk udstyr skal transporteres separat fra passagerens standard lastrumsbagage for at lette genkendeligheden ved bagagedropskranken.

For at bekræfte rigtigheden af din livsvigtige medicin og/eller medicinske forsyninger, skal du anmode din behandlende læge om medicinsk dokumentation (fx et brev), der bekræfter, at du skal medbringe denne medicin og/eller disse forsyninger.

Passagerer, der rejser med forbudte stoffer og/eller stoffer, der skal injiceres, tilrådes at medtage et brev fra en læge/recept der bekræfter oplysningerne om stofferne og deres tilsigtede brug.

Kørestole og mobilitetsudstyr

Kørestole og andre mobilitetshjælpemidler, som ikke kan løftes manuelt om bord på flyet, kan kun medbringes på rejsen, hvis begge lufthavne har faciliteter til at laste / losse anordningen. Bemærk venligst, at ikke alle lufthavne har tilstrækkeligt udstyr til at løfte tunge kørestole og mobilitetshjælpemidler. Hvis du underretter os 48 timer forud for din afrejse, vil vi være i stand til at fastslå dette og gøre rimelige anstrengelser for at imødekomme dine behov. To styk mobilitetsudstyr (f.eks. kørestole, mobilitetshjælpemidler) pr. passager vil blive medtaget uden beregning udover passagerens tilladte indtjekkede bagage. Sportskørestole kan være inkluderet i den tilladte bagage. Alle sportskørestole, som medbringes udover de to styk mobilitetsudstyr tilladt pr. passager, vil blive betragtet som "Sportsudstyr" (se paragraf 20.4 (Bagage, Indtjekket bagage) og paragraf 20.6 (Bagage, Sportsudstyr)), og de gældende gebyrer vil blive opkrævet.

Kørestole, der drives af forseglede ikke-lækkende batterier kan transporteres om bord på easyJet-fly. easyJet transporterer ikke kørestole med uforseglede, lækkende batterier.

Hjælp med kørestole kan gives i lufthavnen til passagerer, der har anmoder om hjælp (herunder passagerer, der bruger kørestole, passagerer der ikke kan gå uden hjælp, passagerer, der ikke kan gå op ad flyets trapper, eller passagerer der ikke kan gå langt). For at arrangere denne service skal du informere easyJet på bookingtidspunktet og mindst 48 timer før dit flys planlagte afgang.


 

Behov for yderligere sæder

Vores mindste sædestørrelser er som følger: 

  • Afstand (mellem ryglæn og ryglænet foran): 72,50 cm  
  • Bredde (afstand mellem armlæn): 44 cm 

Hvis du af den ene eller anden årsag (herunder medicinske behov, fx et brækket ben) ikke kan være på et sæde med de ovenstående dimensioner, skal du tilkøbe ekstra sæde(r) til gældende takst for at opfylde dine behov.

Rejsende passagerer med brækkede lemmer

Rejsende passagerer med de øvre lemmer i gips (dvs. fra taljen og op) har kun behov for et sæde til rejsen.

Voksne rejsende passagerer med de nedre lemmer i gips (dvs. fra taljen ned og/eller hele benet i gips) skal i alt købe to eller flere sæder pr. flyrejse for bekvemt at få plads til deres højde. Dette gør det muligt, at lemmernes position hæves under flyrejsen og hævelser således mindskes.

Rejsende passagerer med den nederste del af benet i gips har eventuelt kun behov for et sæde. Antallet af fornødne sæder skal afgøres, således at der bekvemt er plads til passageren.

Hvor der skal tilkøbes ekstra sædeplads for at opfylde dine behov, kræves dette uanset flyet er fuldt eller ej.  Hvis flyet er fuldt, bliver du anmodet om at tage det næste fly, hvor det er muligt at købe et ekstra sæde.  I dette tilfælde er easyJet ikke ansvarlig for eventuelle deraf følgende omkostninger til en overnatning.

De samme krav angående bestilling af ekstra sæder gælder for rejsende børn med de nedre lemmer i gips, men længden af gipsbandagen afgør, om barnet skal have et, to eller tre sæder for at deres ben kan hæves under flyturen.

Rejsende passagerer med en gipsbandage, som er anlagt mindre end 48 timer forinden, skal sikre at deres bandage er delt i hele bandagens længde for at beskytte mod hævelse, der kan opstå under flyvningen. Hvis gipsbandagen er anlagt for mere end 48 timer siden, er der intet krav om, at bandagen skal være delt. Dette gælder alle typer gipsbandager.

Passagerer med kunstige lemmer

Gasbeholdere, der bæres til mekaniske lemmers funktion og ekstra beholdere af samme størrelse kan medtages for at sikre en tilstrækkelig gasforsyning, så længe flyvningen varer.

Passagerer der er blinde, har nedsat syn, er døve eller har nedsat hørelse

Der træffes foranstaltninger for at passagerer, der er blinde, har nedsat syn, er døve eller har nedsat hørelse, går om bord i flyet først, således at kabinepersonalet kan forklare sikkerhedskravene om bord i flyet.  Hvis du rejser med en fører- eller servicehund, se punkt 10.19 (Passagerer med særlige behov - handikap, medicin og sundhed, fører- og servicehunde).

Fører- og servicehunde

En førerhund er optrænet i at yde hjælp til mobilitet hos personer, der er blinde eller har nedsat syn.  En servicehund er særligt optrænet i at hjælpe en person med et handicap, herunder døvehunde til personer, der er døve eller har nedsat hørelse.

For at komme med som fører- eller servicehund på et easyJet-fly, skal fører- eller servicehunden:

  • være trænet i at ledsage og hjælpe personer med et handikap (herunder personer med nedsat syn, nedsat hørelse eller som har begrænset mobilitet),
  • være trænet af en anerkendt træningsorganisation,
  • være i besiddelse af et officielt ID-bevis udstedt af en anerkendt træningsorganisation, som bekræfter at hunden er udlært servicehund eller er under kontrol af en dokumenteret træner,
  • bære et identifikationsdækken/sele, og
  • til enhver tid være under passagerens kontrol,

("Fører- eller servicehund") 

Passagerer skal under bestillingsproceduren på forhånd oplyse easyJet, hvis de rejser med en fører- eller servicehund eller ved at kontakte easyJets salgsskranke eller Kundeservice, dog senest 48 timer før passagerens afrejse.


easyJet accepterer en førerhund eller servicehund, som ledsager en person, der er blind, synshæmmet, døv, hørehæmmet eller med et andet handicap, som er afhjulpet af en førerhund eller servicehund, på fly til/fra Storbritannien til det europæiske fastland fra alle lufthavne i Storbritannien, som vi betjener. Det er ikke tilladt for førerhunde og/eller servicehunde at rejse på fly til/fra Storbritannien eller det europæiske fastland til/fra Marokko, Ægypten, Israel, Kosovo, Tyrkiet eller Jordan. I denne sammenhæng anses fly fra det europæiske fastland til Sicilien, Sardinien eller De Baleariske Øer (eller omvendt) for at være fly inden for det europæiske fastland. I sammenhæng med vores vilkår anses "det europæiske fastland" for at være alle ruter i easyJets rutenet, dog ikke fly til/fra Storbritannien til det europæiske fastland eller til/fra Marokko, Ægypten, Israel, Kosovo, Tyrkiet eller Jordan.

 

Fører- eller servicehunde transporteres uden beregning sammen med bure og føde ud over den normalt tilladte gratis bagage på alle indenrigsruter på alle fly, der letter og lander inden for det europæiske fastland (undtagen ruter i Storbritannien og Kosovo) og til/fra Storbritannien til det europæiske fastland fra alle lufthavne i Storbritannien, som vi betjener, altid med respekt af vores vilkår.

Godkendelse til transport af fører- eller servicehunde i flykabinen sker på betingelse af, at passageren påtager sig det fulde ansvar for hunden, herunder for fly på ruter i Storbritannien, og sikrer, at hunden overholder kravene i den engelske ordning for rejser med familiedyr.

Vi påtager os ikke ansvar for fører- eller servicehunde uden tilstrækkelig dokumentation, når de ankommer til transport, herunder ansvar for skade på eller tab, forsinkelse, dyrets sygdom eller død eller for eventuelle udgifter, der påløber i tilfælde af, at fører- eller servicehunden nægtes adgang til eller passage i et land, stat eller område. 

Fører- eller servicehunde har gratis plads på gulvet i flyet ved førerens fødder. Fører- eller servicehunde skal til enhver tid mens den befinder sig i lufthavnsterminalen og om bord på flyet bære en sele, der medbringes af føreren. Selen skal være bundet til ejerens sikkerhedssele under start, landing, turbulens og når skiltet "fasten seat belt" er tændt.

For at sikre at alle nødvendige procedurer er overstået, anbefales passagerer med fører- eller servicehunde at henvende sig ved bagagedropskranken 90 minutter før den planlagte afgangstid for deres fly. Se venligst punkt 12 (Check-in og lufthavnsprocedurer) for yderligere oplysninger.