Antalya

Antalya ligger i utroligt smukke omgivelser ved den tyrkiske middelhavskyst. Antalya kaldes også for den tyrkiske riviera og byder på ugenerede bugter, gamle havne, et spejlblankt hav og stejle klipper. Grotter, vandfald og romerske ruiner, herunder Perge og ruinbyen Termessos i bjergene, er nogle af de mange ting, du kan udforske.

Der er et typisk middelhavsklima i Antalya med varme somre, hvor temperaturen kan nå op nå 40 °C, og behagelige vintertemperaturer.
Kun en halv times kørsel derfra ligger Aspendos med det bedst bevarede romerske teater i verden. Det blev bygget i det andet århundrede eft. Kr. og er forbavsende nok stadig intakt.

Der er masser af udendørs aktiviteter, og desuden er Antalya vært for flere sportsbegivenheder i løbet af året, bla. international beachvolley, triathlon og konkurrencer i kanosejlads.
Antalya har meget at byde på om aftenen. Der er et stort udvalg af barer, klubber og restauranter, som passer til enhvers smag og økonomi. Hvis du går ned til havnen, finder du en række udendørs barer og restauranter. Antalya er et af de mere livlige steder om aftenen, så hvorfor ikke tage over til et af de nærliggende byer til en forandring og opleve lidt af den traditionelle tyrkiske gæstfrihed.

Antalya er et godt udgangspunkt for enhver ferie på den tyrkiske middelhavskyst. Belek, Colakli, Kemer, Lara Beach og Side er nogle af de andre feriesteder i nærheden. Alle feriesteder byder på kilometervis af gyldne sandstrande og et enestående udvalg af historiske seværdigheder.

Lufthavnsinformation

Antalya lufthavn, hvis fulde navn er Antalya Havalimani Airport, ligger 14 km fra Antalya, som er hovedbyen på den tyrkiske middelhavskyst. Alle easyJets fly ankommer og afgår fra Terminal 2.

I bil:

Følg Alanya Road fra bymidten. Der er skilte til lufthavnen. Turen tager ca. 20 minutter.

Med taxa:

Taxaholdepladsen ligger uden for hovedterminalen. Det er en god ide at forhandle en pris, inden du kører.

Med bus:

Havas lufthavnsbussen kører mellem lufthavnen og Antalya. Bussen stopper ved:

Sheraton Voyager Hotel
Kemer
Antalya Otogar (busterminalen)
Turkish Airlines-kontoret i bymidten

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?