Gran Canaria (Las Palmas)

Las Palmas er den største by på De Kanariske Øer og hovedstad på Gran Canaria, som er den tredjestørste af øerne. Byen er grundlagt i 1478 med navnet "Real de Las Palmas". Grundlæggeren var Juan Rejón, som var leder af den invaderende kastilianske hær, før han gik i krig med de lokale guanches (de indfødte på Kanarieøerne). I 1492 tilbragte Christopher Columbus nogen tid på øen på vej til Amerika. I dag er Las Palmas en kosmopolitisk by med et energisk natteliv. Der er tre strande (Las Canteras, Las Alcaravaneras og San Cristobal) og en stor havn, "Puerto de la Luz". Las Palmas de Gran Canaria er også kendt for sit årlige karneval.

Gran Canaria går under betegnelsen et "minaturekontinent" på grund af sit meget vekslende klima og det mangfoldige landskab. Øen er under beskyttelse af UNESCO som biosfærereservat. Turismen er normalt koncentreret omkring øens sydlige del, da denne side er den varmeste og mest solrige - nordsiden er normalt en smule køligere. De bedste strande ligger på øens østside, mens der på vestkysten er mange klippefyldte bugter.
Besøgssteder og attraktioner på Gran Canaria er f.eks. Palmitos Park, Reptilandia Park, Cocodrilos Park, Roque Nublo (en 80 meter høj monolit) Cenobio de Valerón med sine ca. 290 grotter, Cueva Pintada, som er den mest kendte arkæologiske park på Kanarieøerne og de botaniske haver Jardin Canario (i Tafira Alta) og Cactualdea (i La Aldea de San Nicolás).

Byen Agüimes på øens østside er blevet omhyggeligt restaureret, så byens centrale del omkring den gamle kirke og den fredelige plads, har stadig den stille og rolige atmosfære, som er kendetegnende ved en traditionel kanarisk by. Området har også nogle af de bedst bevarede grotteboliger i det beskyttede område i Guayadeque Ravine. Her er selv kirkerne bygget ind i skråningen, og de besøgende kan nyde et måltid i de populære grotterestauranter.

De gode vejrforhold, som man kan nyde godt at året rundt, gør Gran Canaria til det perfekte rejsemål, hvis man søger underholdning til vands. Havtemperaturen falder sjældent til under 19ºC, og gennemsnitsvandtemperaturen er omkring 23°. Øen er kendt som et af verdens bedste windsurfing-steder, men der er også nem adgang til mange andre aktiviteter rundt omkring på øen, f.eks. sejlsport, scubadykning, vandscooter og vandski.

Lufthavnsinformation

Gran Canaria lufthavn ligger ved Gando-bugten på øens østkyst 25 km fra et af Kanarieøernes vigtigste turiststeder, nemlig øens sydlige del, og 18 km fra hovedstaden Las Palmas de Gran Canaria. Lufthavnen ligger i kommunerne Ingenio og Telde.

Med bus

Virksomheden Global Aeropuerto tilbyder regelmæssige busafgange fra stoppestedet ved siden af ankomstterminalen.
Køreplan: Gå ind på http://www.globalsu.net/ for at se yderligere oplysninger om køreplaner og billetpriser.
Ring (0034) 902 381 110 for yderligere information.

I bil

Man kan komme til lufthavnen fra øens sydlige del og hovedstaden ved at tage GC-1-motorvejen, som går fra Gran Canarias nordlige del til den sydlige del over østsiden. På alle sekundære veje med forbindelse til GC-1 er der skilte, der viser derhen.

I taxa

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

Taxaholdepladsen er lige uden for passagerterminalen.

Takst 1 (fra kl. 6:00 til kl. 22:00 på arbejdsdage): pr. kilometer eller påbegyndt kilometer: 0,47 euro; minimumspris: 2,68 euro; pris pr. times ventetid: 12,79 euro eller 3,20 euro pr. 15 minutter.

Takst 2 (fra kl. 22:00 til kl. 6:00 og hele dagen på helligdage): pr. kilometer eller påbegyndt kilometer: 0,58 euro; minimumspris: 3,21 euro; pris pr. times ventetid: 12,79 euro eller 3,20 euro pr. 15 minutter.

Lufthavnstillæg: 1,65.

Las Palmas de Gran Canaria (Parque San Telmo), 24,85 € (dag), 30,50 € (nat); Las Palmas de Gran Canaria (Parque Santa Catalina), 28,20 € (dag), 34,80 € (nat); San Agustín, 29,70 € (dag), 34,20 € (nat); Playa del Inglés, 30 € (dag), 37 € (nat); Maspalomas, 37 € (dag), 44,60 € (nat); Arguineguin, 42,80 € (dag), 52,70 € (nat); Puerto Rico, 48,70 € (dag), 59,70 € (nat); Puerto de Mogán, 62,80 € (dag), 77 € (nat).
Ring (0034) 928 154 777 for yderligere information.

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?