easyJet logo

Salzburg

Oprindeligt var Salzburg kendt som Juvavum, et handelsstop på en af Romerrigets vigtigste veje. Det gik ned ad bakke efter goternes angreb på Rom, og Salzburgs nedtur foregik samtidig med den vestlige del af riget. Der var kun en lille landsby tilbage. I år 696 e.Kr. fik byen nyt liv. Biskop Rupert var så henrykt for områdets skønhed, at han omdøbte byen til Salzburg efter floden Salzach og udnævnte den til bispedømme. Hans efterfølgere, biskop Wolf Dietrich, Markus Sittikusand og Paris Lodron, var medvirkende til at skabe byen Salzburg, som vi kender i dag. Det gælder især de majestætiske kirker, paladser og slotte i barokstil. De fleste kulturskatte ligger i den vestlige del af byen, der er kendt som Salzachufer. Det er bla. Altstadt (den gamle by) og fortet Hohensalzburg.

En af verdens mest enestående genier, Wolfgang Amadeus Mozart, blev født her i 1756. Man kan stadig se hans fødested Hagenauer Haus den dag i dag. Festivallen "Salzburger Festspiele" afholdes til hans ære i juli og august.

Efter Anden Verdenskrig blev Salzburg et af Østrigs vigtigste handelscentre samt en af landets største turistdestinationer. En af de største årsager til det var filmen "Sound of Music" fra 1964. Den nye Salzburg med sine banker, jernbaner og busstationer, Mirabellplatz og mange billige hoteller er spiret frem på højre side af floden (Rechtes Salzachufer).

Det første man skal gøre er at tage svævebanen op til fæstningen Hohensalzburg. Det
er den bedst bevarede middelalderfæstning i Centraleuropa, og udsigten øverst oppe fra
det 119 meter høje bjerg er bemærkelsesværdig. Mod nord ligger byen med dens kirkespir, og mod syd ligger Alperne. De fleste af Salzburgs turistattraktioner ligger i den gamle by Altstadt. Men selve områdets charme er nok det, der tiltrækker mest. Den er på UNESCO's verdensarvsliste og er fyldt med særprægede torve, fontæner, barokkirker, bastante middelalderbygninger, udsmykkede jernskilte og meget mere.

Salzburg har mange gode spisesteder og et overraskende stort udvalg af barer. Som det ofte er tilfældet i Centraleuropa, får man det bedste indtryk af det lokale særpræg på de traditionelle barer og restauranter. Det rustikke miljø, de store portioner og de høje ølglas – eventuelt den lokale favorit Stiegl – er det, det hele drejer sig om. Med andre ord: gå efter Salzburgs vidunderlige ølsteder, "Biergarten". Prøv Augustiner Bräu (på Augustinergasse 4), hvor øllet stadig brygges af munke, eller Stieglkeller (Festungsgasse 10), som er en del af bryggeriet Stiegl.

Lufthavnsinformation

easyJet flyver til og fra Salzburg Airport W.A. Mozart, som ligger 4 km fra bymidten.

I bil

Lufthavnen ligger centralt på nord-syd (G, I) og øst-vest (H, CZ, D, CH) A1 motorvejsfrakørslen. Tag frakørslen mod “Flughafen”.

Med bus

Bus nummer 2 kører hvert 10. minut mellem Salzburg Airport og Salzburg hovedbanegård. Om søndagen og på helligdage skifter køreplanen til hvert 20. minut. Turen tager ca. 20 minutter. En enkeltbillet koster € 1,80 (€ 0,90 for børn). Billetter kan købes ved "Newscorner" på busstationen eller hos buschaufføren.

Med taxa

Taxaholdepladsen ligger lige uden for passagerterminalen. Turen ind til Salzburgs centrum tager ca. 20 minutter.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

 

Afgang Hoteller Biler Inspirer mig
Du flyver fra
Du ved, hvornår du ønsker at rejse
Du vil bare væk



Inspirer mig
Inspirer mig