easyJet logo
Afgang Hoteller Biler Inspirer mig
Du flyver fra
Du ved, hvornår du ønsker at rejse
Du vil bare væk



Inspirer mig
Inspirer mig

Bari

Bari er hovedstad i provinsen Bari og i Apulia-regionen, som ligger på kysten ved Adriaterhavet. Byen er kendt for sin havn og for sit universitet. Bari består af fire forskellige bydele. I den livlige gamle bydel finder man basilikaen, katedralen, slottet og et storartet natteliv, og Murattiano-kvarteret har et fantastisk shopping-område (omkring Via Sparano og Via Argiro), og promenaden ved havet er helt utrolig!
Bari er en travl havneby med megen aktivitet, beliggende i den smukke Apulia-region, hvor nogle af Italiens bedst gemte hemmeligheder stadig findes i dag. Byens seværdigheder, som man ikke må gå glip af, bl.a. San Nicola-basilikaen, hvor de jordiske rester af helgenen er stedt til hvile, den romanske San Gregorio-basilika, San Sabino-katedralen og Baris tidligere forsvarspunkt, Norman-Swabian-slottet, som er opført af Frederick II. Den gamle bydel byder på nogle yderst charmerende steder, som f.eks. Piazza Mercantile og Colonna infame, hvor man engang satte insolvente skyldnere i gabestokken. Der er også flere moderne bygninger, som er et besøg værd, f.eks. Teatro Petruzzelli, Teatro Margherita, Palazzo Fizzarotti og Santa Teresa dei Maschi-biblioteket. Der er også mange kirker på klipperevene og underjordiske kirker skåret ud i klipperne og undergrunden. Gå ikke glip af Santa Candida, kirken på klipperevet, Saint George-templet og den underjordiske kirke Madio Diana, som er "jødisk". Interessante museer: Arkæologisk museum, Provinsens billedgalleri, Det byhistoriske museum og Instituttet i botanisk have.

Apulia-regionen omfatter hælen i Italiens støvle langs kysterne ved Adriaterhavet, Det Joniske Hav, Otranto-strædet og Taranto-golfen. Byen Taranto og provinsen af samme navn kan spores tilbage stenalderen og til den græske kultur. Landet var engang rigt på vand og derfor meget frugtbart, hvilket tiltrak stenalderfolket og folk fra Grækenland. Man kan stadig se spor efter de gamle civilisationer i det charmerende og skønne landskab og den smukke natur. I dag tiltrækker sandstrandene og det krystalklare vand mange turister.
Byen Pulsano ligger 40 meter over havets overflade i provinsen Taranto, hvorfra man kan se ud over det smukke, klare Joniske Hav. Pulsanos historie som feriedestination går helt tilbage til Romerrigets tid, hvor de adelige romere lod deres sommerresidenser bygge langs kysten, så de kunne tilbringe lange, afslappende ferier her. I dag byder byen på lange, smukke strande, som glider ud i havet og giver de perfekte omgivelser til familieferier, og en varm og gavmild gæstfrihed med fantastisk lokal mad og vin.

Information om lufthavnen

Baris internationale lufthavn ligger ca. 11 km vest for Bari.

I bil

Lufthavnen kan nås via motorvej A14. Tag afkørslen til Baris ringvej i retning mod Foggia, og drej igen af ved skiltet til lufthavnen (aeroporto). Lufthavnen kan også nås via den lokale vej SS16.

I bus

Linje 16 kører en gang i timen mellem kl. 5.00 og 23.00. Turen tager ca. 40 minutter. Billetter koster €0,70.

Tempesta busselskabet kører mellem lufthavnen og hovedbanen. Turen tager ca. 30 minutter. En enkeltbillet koster €4,15.

I taxa

Taxaholdepladsen er uden for passagerterminalen.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.