easyJet logo
Afgang Hoteller Biler Inspirer mig
Du flyver fra
Du ved, hvornår du ønsker at rejse
Du vil bare væk



Inspirer mig
Inspirer mig

Thessaloniki

Thessaloniki, Grækenlands anden største by, når det gælder kultur, handel, industri og økonomi, er en levende, vibrerende by der fungerer som portåbning til sydøst-Europa. Byens handelshavn er vigtig for Grækenland og det omkringliggende område. Byen bliver også anset for at være vejen til Halkidiki og Pieria, hvor nogle af de bedste strande findes i Grækenland.

Byen er berømt for dens store antal byzantinske monumenter, ottomansk og jødisk arkitektur samt et fantastisk natteliv. Billedskønne restauranter, hyggelige taverner, designerbarer og pulserende, moderne natklubber kan alle findes i byens område tættest på Thessaloniki lufthavn. Som besøgende i byen skal man prøve Bougatsa, som er creme, ost eller hakket kød i indbagt mørdej, der sælges i bagerier overalt i byen.

Thessaloniki blev grundlagt ca. 315 f. Kr. af Cassander, kongen af Makedonien, der navngav byen efter sin kone Thessalonica. Byen voksede hurtigt og blev en befæstningsby med sit eget parlament (som alle andre græske byer på daværende tid) så tidligt som det 2. århundrede f. Kr. Efter kongedømmet Makedoniens fald blev byen en del af det romerske rige, der forvandlede byen til et vigtigt handelscenter på handelsruten mellem Europa og Asien. Byens placering gjorde, at romerne byggede en stor handelshavn, der blev brugt indtil det 18. århundrede, hvor den slammede til og ikke kunne bruges mere. Resterne af den gamle havn kan stadig ses under Odos Frangon-gaden i nærheden af den katolske kirke. Andre betydningsfulde rester fra romerriget (Buen og Galerius' grav) findes tæt på centrum i det moderne Thessaloniki.

Da byen blev besejret af det byzantinske rige, var det kun Konstantinopel, der var mere betydningsfuld. Byen havde fremgang og udvidede sig betydeligt, hvilket kan ses i dag af det store antal byzantinske kirker og videnskabelige bygninger.

Under det ottomanske herredømme kom mange muslimske og jødiske bosættere til byen. Den voksede til et af de mest vigtige handelscentre på Balkan, især i sidste del af det 19. århundrede, da togbanen og den moderne havn blev bygget. Arkitektoniske rester fra den ottomanske periode kan findes hovedsageligt i 'Ano Poli' (den øvre bydel), der har de eneste traditionelle træhuse og springvand, der overlevede den store brand i august 1917. I centrum har et antal stenmoskeer overlevet blandt andet 'Hamza-Bey Camii' på Egnatia (er i øjeblikket under restaurering), "Alatza Imaret Camii" på Kassandrou-gade, "Bezesteni" på Venizelou-gade og "Yahoudi Hamam" på Odos Frangon-gade.

I dag er Thessaloniki en af de vigtigste universitetscentre i sydøst-Europa med et hektisk natteliv, og der bor mange studerende her. Byen har gode transportforbindelser til de populære turiststeder i den central makedonske region (der også kaldes Balkan-halvøen), Halkidiki og Pieria.

Lufthavnsinformation

Thessaloniki lufthavn Makedonia ligger ca. 13 km øst for bymidten.

Med bus

Busstationen ligger uden for afgangshallen. Buslinje 78 kører hver time mellem lufthavnen og New Railway Station i midten af Thessaloniki. Rejsetiden tager ca. 45 minutter, og billetprisen er € 0,45.

Med taxi

Taxiholdepladsen findes uden for terminalen, og rejsetiden mellem Thessaloniki lufthavn og centrum er ca. 30 minutter og koster mellem €6 og €9.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.