Kos

Kos ligger midt i den græske øgruppe De Dodekanesiske Øer og er en af de mest populære øer.

En ferie på Kos betyder en kombination af afslapning på stranden og sightseeing, idet nogle af de mest fascinerende arkæologiske steder i hele middelhavsområdet findes her på øen.

Kos by er det mest populære badeferiested. Det vrimler med barer og natklubber, og her samles unge mennesker fra hele Europa hvert år.
Men Kos har mere at byde på end nattelivet. Når de sidste natteravne er nået tilbage på hotellerne, og solen står op, forvandles Kos til en smuk og malerisk by. Palmetræer og blomster omkranser smukt gaderne, og havnen vinker dig ned til havet og den indbydende havnepromenade.

På byens torv er der et marked, hvor de sædvanlige souvenirs og nipsgenstande kan købes. Bag ved torvet står Europas ældste træ. Legenden fortæller, at Hippokrates fra Kos underviste sine elever (de mest betydningsfulde personer inden for lægekunstens historie) i skyggen fra dette træ.

Længere ude bag ved træet ligger den venetianske ridderborg. Den er absolut værd at besøge. Om ikke andet så for at se udsigten ud over havnen.

Lufthavnsinformation

Lufthavnen ligger ca. 26 km sydvest for Kos by tæt ved Antimachia, Christos og Panagia.

Med bus:

KTEL står for de offentlige busser, der kører fra lufthavnen til Kos by og andre populære destinationer og feriesteder på øen, såsom Marmari (nordøst), Mastihari (nord), Pyli (nordøst) og Tigaki (nordøst).

Med taxa:

Taxaerne holder uden for terminalbygningen og er et billigt transportmiddel til feriestederne i nærheden. 

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?