Paris

Paris er en af verdens smukkeste, mest fasionable og kulturelle hovedstæder. En gåtur gennem hjertet af Paris giver ofte en fornemmelse af at vandre rundt i en filmkulisse; store dele af byen er blevet renoveret i de senere år, og har aldrig set bedre ud. Borgerne er i sig selv definitionen på stil, byens arkitektur omfatter nogle af de mest enestående bygninger og monumenter i Europa, og omgivelserne er skiftevist spændende, forførende og åndeløst romantiske.

Paris er klart adskilt i to dele, af Seine floden, som bugter sig gennem byen og deler centrum. Derfor omtales alt i Paris som Rive Droite (højre bred) på nordsiden, eller Rive Gauche (venstre bred) på sydsiden. Begge sider konkurrerer med hinanden om herlige museer, kirker, monumenter, butikker, hoteller og restauranter, mens der i midten af floden, på L'Île de la Cité, rejser sig den monumentale Notre Dame katedral, mægleren mellem de to rivaler.

Paris er en by der lever hele døgnet, og uanset på hvilken årstid eller dag, De besøger byen, vil De aldrig mangle noget at foretage Dem. Byens turistmæssige højdepunkter er berømte over hele verden, men i denne overvældende storby er der meget mere at se end blot disse.

Det er nyttigt at vide, at Paris er inddelt i 20 arrondissementer, eller administrative kvarterer, som går i en spiral ud fra centrum. De fleste større seværdigheder ligger i arrondissementerne med lave numre, især i første (1er) til ottende (8e). I almindelighed vil en adresse blive opgivet sammen med det arrondissement, hvor adressen ligger.

Hvis De ønsker at se mange monumenter og museer under et kort besøg i byen, så overvej at købe et et-dags (EUR15), tre-dags (EUR30), eller fem-dags (EUR45) Carte Musées et Monuments, der er et kort som giver Dem fri adgang til omkring 70 seværdigheder, og samtidig springe køerne over. Kortet kan købes hos de museer, som er med i ordningen, på mange Métro stationer, RER stationer, FNAC billetsteder, eller hos turistkontorerne.

lufthavnsinformation

Charles de Gaulle

 

Alle fly fra Paris Charles de Gaulle lufthavn afgå fra Terminal 2D.

Med bil

Paris til Roissy Charles de Gaulle lufthavn:
A1 motorvejen (Autoroute du Nord) ved Porte de la Chapelle.
A3 motorvejen via Porte de Bagnolet, og derefter ad A1 motorvejen, i højre side.

Roissy Charles de Gaulle lufthavnen til Paris:
A1 motorvejen til Paris, eller via Porte de Bagnolet ved udfletningen Paris Est.

Der er parkeringsmuligheder foran terminalen.

Med taxa

En taxa mellem Paris og Charles de Gaulle koster omkring 34 Euro.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

Med tog

SNCF tog + ADP tilslutning kører mellem Paris og Charles de Gaulle fra kl. 5 om morgenen til midnat.

Med bus

Air France bus og Roissybus tilbyder begge hyppige afgange mellem Paris og Charles de Gaulle

Orly

easyJet flyene ankommer og afgår fra Syd Terminalen

Lufthavnstelefon: Tlf.: +33 (0)1 49 75 15 15 Fax: +33 (0)1 49 75 00 78

Med bil

Orly ligger 14 km syd for byen. Vejforbindelse sker via A6 motorvejen (Autoroute du Sud) ved Porte d'Orléans (A6a) eller ved Porte de Gentilly (A6b). Hovedvej 7 ved Porte d'Italie.

Der er parkeringsmuligheder tæt ved terminalen.

Med taxa

En taxa mellem Paris og Orly koster omkring 24 Euro.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

Med tog

Orly har sin egen togstation, og har forbindelse til RER linjerne B og C, som går direkte ind i byens centrum. RER B (orlyval) er normalt den hurtigste

Med bus

Air France bus, OrlyBus og JetBus har alle hyppige afgange mellem Paris og Orly.

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?