Bordeaux

Bordeaux er Aquitaine-regionens hovedstad og en interessant by i kraft af dens lange og brogede historie. Bordeaux blev grundlagt af Biturigi Vivisci-stammen tilbage i den keltiske tidsperiode. Byen har været besat af romerne, været udplyndret adskillige gange i den sorte middelalder, overlevet den engelske Plantagenet-slægts herredømme, hvorefter den blomstrede op i det 18. og 19. århundrede. De charmerende befæstede landsbyer og slotte, der blev bygget, mens Plantagenet-slægten herskede, er interessante steder at besøge i hele regionen.

Området omkring byen blev, og er stadig, et af verdens mest berømte og prestigefyldte vinområder. På de imponerende vinslotte dyrkes de fine og berømte vine som Sauternes, Médoc og St. Emilion, De fleste chateau’er tilbyder vinsmagning og opfordrer besøgende til at smage deres produkter.

Udover vinmarkerne i Bordeaux byder Aquitaine-regionen på imponerende forhistoriske huler, de smukke dale i Dordogne, befæstede middelalderlandsbyer og en fantastisk kyst, der er perfekt til windsurfing, dragesurfing og havfiskeri – og så er der selvfølgelig de fantastiske fiskerestauranter.

Lufthavnsinformation

Med bil

Du kan komme til Bordeaux lufthavn via Bordeaux ringvejen. Tag frakørsel 11 til lufthavnen.

Med bus

Jet Bus kører mellem Bordeaux lufthavn og bymidten hvert 45. minut mellem kl. 07.45 og 22.45 uden for terminal B. Bussen kører hvert 45. minut mellem Bordeaux banegård til lufthavnen mellem kl. 06.45 og 21.45. Turen tager mellem 30 og 45 minutter. Enkeltbillet koster ca 10 euro.

Med taxa

Der er flere taxaselskaber, som kører fra Bordeaux lufthavn – taxaholdepladsen ligger uden for passagerterminalen.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?