Tallinn
Tallinns middelalderlige centrum blev opbygget mellem det 11. og 15. århundrede. Det står stort set uforandret og er dermed et af vor tids bedst bevarede bymidter. Byen er omgivet af meget kraftige forsvarssystemer, som har beskyttet den mod angreb i flere århundreder, og i den fantastiske gamle by er mange bygninger bevaret i den oprindelige middelalderlige stand. Det gælder eksempelvis rådhuset, bymuren og St. Catherines passage.
Bymuseet i Tallinn ligger i en middelalderlig købmandsgård midt i den gamle by og giver et fint overblik over byens historiske udvikling gennem udstillinger, videoer og diasshows.
Højt oppe på klipperne med udsigt over byen ligger slottet Toompea, der blev bygget i det 13. og 14. århundrede. Tallinn havde tidligere et slot i forstaden Iru, men af ukendte årsager blev det overladt til sin skæbne i det 11. århundrede. Det nuværende slot ligger på en god forsvarsposition, 50 meter over havoverfladen og med udsigt over både byen og havet. Igennem århundreder har slottet oplevet mange erobrere, og i dag har det estiske parlament til huse her.
Lufthavnsinformation
Tallinn lufthavn ligger 4 km sydøst for byens centrum. Lufthavnen har én passagerterminal.
Med bil
Følg vejen ved navn Tartu Maante for at komme ind i bymidten. Turen tager cirka 10 minutter.
Med taxa
Taxaholdepladsen ligger lige uden for passagerterminalen. Det koster 70 EEK at køre til centrum af Tallinn.
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
Med bus
Buslinje 2 kører mellem lufthavnen og bymidten. Busstoppestedet i lufthavnen ligger uden for passagerterminalens afgangsområde, og en busbillet koster 15 EKK. Billetterne købes hos chaufføren på bussen. Busserne kører to eller tre gange i timen afhængigt af tidspunktet på dagen.
Skal man med bus fra bymidten til lufthavnen, stiger man på ved busstoppestedet ved siden af universitet for estisk kunst.