easyJet logo

Paphos

Den charmerende havneby Paphos, som var Cyperns hovedstad under Alexander den Store, ligger i Afrodites fødested på øens vestkyst.
Paphos er kendetegnet ved historie, myter og magi, og byen er opkaldt efter Afrodites datter.

Byen ligger tæt ved stenen Petra tou Romiou, hvor det siges, at Afrodite dukkede op i havskummet. Hvis man svømmer rundt om stenen 10 gange, skulle man efter sigende komme til at se ti år yngre ud.
Men sørg for at svømme i den rigtige retning –
ellers opnår du den modsatte virkning. Kongegravene, mosaikker og Paphos-slottet er blot nogle af de mange fantastiske monumenter og museer, der pryder byen. Af denne grund er Paphos blevet optaget på UNESCO's officielle liste over verdens kultur- og naturskatte.

Længere ind i landet

Det er nemt at forstå legenden om Grækenlands kærlighedsgudinde Afrodite, som blev født i bølgerne på Cyperns strande. Mytologien, sproget, traditionerne og livsstilen er græsk, men fyldte vinblade og fetasalat kæmper side om side med cypriotiske delikatesser som mezé og halloumi-ost. Nyd en livlig blanding af øst og vest, og lad dig forføre af forlystelserne på passionsøen!

Med sine 300 solskinsdage om året er Cypern et varmt turiststed, og øens historie er lige så hed. Cypern fik sit navn for 3500 år siden, da man fandt værdifuld kobber – kypros –, hvilket tiltrak horder af grækere og gjorde øen til et magtsymbol. Ti forskellige folkeslag har regeret øen i løbet af 27 århundreder. Det er få lande, der gennemlever deres historie med en sådan passion. Den lokale gæstfrihed imponerer de fleste gæster.

Cypern er et farverigt eventyr, lige fra de gyldne strande, hvor der er rigelig mulighed for spektakulære vandsportsaktiviteter, over citrustræer, fyrretræer og Troodos-bjergene, til det behagelige område omkring Kyrenia. Tag til Nicosia, byen der er delt af en mur, oplev maden og kulturen, og deltag i det pulserende natteliv. De imponerende Troodos-bjerge skulle efter sigende være steget op fra havet for ca. 92 millioner år siden, på samme måde som Afrodite. Oplev den svimlende udsigt fra det næsten 2000 meter høje Olympus-bjerg, og nyd de duftende fyrretræer. I Troodos finder du byzantinske kirker fulde af ikoner, freskoer og kunst. Om vinteren forvandles området til et livligt skiområde.

Information om Paphos lufthavn

easyJet flyver til og fra Paphos internationale lufthavn, som ligger 15 km sydøst for Paphos.

I bil

Lufthavnen ligger lige ved B6, som fører direkte til centrum af Paphos. Turen til centrum af Paphos tager ca. 30 minutter, og Limassol ligger ca. 50 minutter væk.

I bus

Der er regelmæssige busruter mellem lufthavnen (uden for ankomsthallen) og centrum i Paphos. Turen tager ca. 30 minutter.

I taxa

Der findes en taxaholdeplads uden for ankomsthallen. Priserne varierer efter tidspunktet på dagen, og turen ind til centrum af Paphos tager ca. 30 minutter.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

 

Afgang Hoteller Biler Inspirer mig
Du flyver fra
Du ved, hvornår du ønsker at rejse
Du vil bare væk



Inspirer mig
Inspirer mig