Sofia

Sofia er hovedstaden og den største by i Bulgarien. Den er beliggende i den vestlige del af Bulgarien, ved foden af Vitosha-bjergkæden, og den er det administrative, kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige centrum i landet. Historisk set er byen en af de ældste hovedstæder i Europa, og daterer tilbage til det 8. århundrede f.kr. da thrakerne slog sig ned her. Sofia har gennem tiderne haft mange forskellige navne, og der kan stadig ses rester fra byens tusindårige historie ind imellem de moderne vartegn.

Historiske vartegn omfatter Boyana-kirken fra det 10. århundrede (en af de beskyttede bygninger på UNESCOs verdensarvliste), Alexander Nevski-katedralen (en af verdens største ortodokse kirker), og den tidligere byzantiske Skt. Sofia kirke. Mere moderne arkitektur repræsenteres af det bulgarske Nationale opera- og ballethus, Ivan Vazovs Nationalteater, Rakovski-gadens teaterdistrikt, Slaveykov-pladsens udendørs bogmarked og NDK, som er det sydøstlige Europas største kultur- og kongrescenter.

Sofia er hjemsted for adskillige museer, deriblandt det Nationalhistoriske museum, det bulgarske Museum for naturhistorie, "Earth and Men"-museet, det Nationale militærhistoriske museum og det Nationale arkæologiske museum.

Sofia har i disse år et opsving i deres filmindustri, og er base for flere internationale filmproduktioner. Vitosha Boulevard, som også kaldes Vitoshka, huser adskillige modebutikker og butikker med eksklusive varer, samt udstillinger fra alverdens modedesignere. Sofias geografiske beliggenhed, ved foden af Vitosha-bjerget, god for weekend-ture, bidrager yderligere til byens specielle atmosfære.

Byen er rig på natteliv med mange forskellige natklubber, live begivenheder, pubber, mehani (Bulgariens traditionelle kroer), og restauranter.

Lufthavnsinformation

easyJet flyene ankommer og afgår fra Terminal 1.

Sofia lufthavn er beliggende ca. 6,5 km øst for centrum af Sofia.

Med bil

Der er forbindelse til lufthavnen via Sofias ringvejssystem (E80 nordlige del, E79 sydlige del). Drej af mod centrum af byen ved afkørsel E80/E79, og der er tydelig skiltning til lufthavnen.

Med bus

Busrute 84 kører mellem Sofia lufthavn og universitetet i Sofia, som er beliggende i centrum af byen.

Med taxi

Taxier forefindes udenfor passagerterminalen.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?