easyJet logo
Afgang Hoteller Biler Inspirer mig
Du flyver fra
Du ved, hvornår du ønsker at rejse
Du vil bare væk



Inspirer mig
Inspirer mig

Bulgarien

Hvad kan man sige om Bulgarien? Strandferier, hvor du får noget for pengene, fabelagtige skisportssteder, historiske byer og noget af det smukkeste landskab, du nogensinde vil få at se. Og det er kun begyndelsen.

Bulgarien er helt sikkert Europas bedst bevarede hemmelighed, men ikke ret meget længere. Det er fordi, flere og flere mennesker er ved at opdage dette uberørte lands skønhed. Og hvad mener vi så med skønhed? Tja, tag på ferie her, og du vil finde bjergkæde efter bjergkæde dækket med frodige grønne skove, snoede floddale fulde af bjørne og ulve og sletter fyldt med duftende roser og vilde blomster. Lyder det ikke bare idyllisk? Det er fordi, det er idyllisk, og vi har endnu ikke fortalt dig om strandene. Med Sortehavskysten kan Bulgarien konkurrere med alle steder i Europa, når det gælder sand og den slags.

Så lige gyldigt hvilken slags ferie du er ude efter; strandferie med børnene, byferie som er anderledes eller vandreture gennem gamle bjergpas, så kan Bulgarien levere det hele og mere til. Og sammenlignet med andre Europæiske feriedestinationer får du også meget mere for dine penge. Hvad kan vel være bedre? Du kan vælge mellem en række familievenlige feriesteder som meget passende kaldes Golden Sands og Sunny Beach, eller vælge de lidt dyrere og mere rolige St Vlas og St Constantine og Elena. Alle tilbyder indkvartering på alle prisniveauer med et udvalg af restauranter, natteliv og vandsport, som du kan prøve.

Desuden tilbyder det landlige Bulgarien ældgamle bjerglandsbyer, hvor livet leves som det er blevet levet i århundreder. Stå af ræset her, mens du udforsker landets mange klostre, byzantinske kirker eller de trakianske kongers dal med dens kongelige gravhøje. Hvis du er her i løbet af vintermånederne, venter Bulgariens skiløjper dig selvfølgelig. Feriesteder som Borovets og Bansko er moderne, veludstyrede og meget billigere end deres modstykker i Alperne. Og så er der byerne, som byder på en afslappet udgave af den typiske weekendtur. Skal det være hovedstaden Sofia med dens udendørs cafékultur, museer og smukke boulevarder, eller den smukke by Varna ved havet med dens strandbarer og ungdommelige overdådighed? Uanset hvilken ferie du vælger at holde i Bulgarien, så vil du blive overrasket over befolkningens venlighed, stedets skønhed og så de priser. Opdag hemmeligheden nu, før alle andre gør det.

Bulgarien