Hurghada

Hurghada er en tidligere fiskerihavn og i dag et levende turistområde, som strækker sig over ca. 24 km langs med vandet. Det er et af de førende områder for vandsport, og ligger langs med Rødehavskysten sammen med den mere stille Marsa Alam, hvor turismen kun så småt er ved at vinde indpas. Hurghada har været hjem for fiskesamfund i flere århundreder og lå uforandret hen frem til 1990'erne, hvor turistindustrien opdagede denne idylliske landsby med vide strande, der fulgte kystlinien kilometer efter kilometer, samt et hav, der er sikkert og perfekt til vandsport. I dag er det en travl og voksende by, der er delt op i to overordnede områder: den gamle bydel Ad-Dahar mod nord og Sigala mod syd. Hver især tilbyder et bredt udvalg af hoteller, restauranter for enhver smag samt turistattraktioner.

Marsa Alam er en uspoleret landsby, der udgør en ideel base for dem, der ønsker en roligere ferie. Byen ligger ca. 3-4 timers kørsel fra Hurghada.Den primære årsag til, at turistindustrien har fundet Marsa Alam er, at den ligger ved Rødehavets bredder. Bådture, hvor man kan se de mangefarvede fisk, delfiner, skildpadder og koralrev, der ligger lige ud for kysten, har gjort byen populær. Og det i en sådan grad, at der i dag ligger et voksende antal luksusressorts.

Hvis du kan lide at shoppe, er du nødt til at besøge basarerne, for de tilbyder det største udvalg af lokalt kunsthåndværk, mens designervarer kan findes i de større butikker. Men for at få den ægte shopping-oplevelse i Hurghada skal du besøge basarerne langs med kystvejene. Her fås traditionelle souvenirs som kobber, messing, tæpper og gulvtæpper, kunsthåndværk, såsom vaser og små parfumeflasker, lædervarer, såsom bælter og sandaler, samt håndlavede smykker og læssevis af farvestrålende tekstiler. De fleste basarer har stande, hvor der sælges urter og krydderier, som f.eks. kryddernelliker, safran og gurkemeje, hvilket giver dem deres karakteristiske aroma.

lufthavnsinformation

Hurghada internationale lufthavn ligger inde i landet ca. 5 km sydvest for Hurghada by.

Vigtig passagerinformation

Vær opmærksom på de reviderede åbnings- og lukketider for check-in i denne lufthavn:

Check-in disken åbner 3 timer forud for den planlagte flyafgang og lukker 1 time inden.

I bil

Lufthavnen ligger lige ved ringvejen. For at komme til byen skal du tage midterbanen og køre nordpå fra lufthavnen, inden du holder mod højre og kører mod kysten, når ringvejen deler sig. Turen tager ca. 20 minutter.

I bus

Der kører en minibus mellem lufthavnen og centrum af Hurghada. Den kører ikke efter en tidsplan, men afgår hver gang, bussen er fuld.

Der er ingen offentlig bustransport fra Hurghada lufthavn.

I taxi

Taxaholdepladsen ligger uden for ankomsthallen. Turen til Hurghada tager ca. 20 minutter. Priserne afhænger af destinationen og varierer fra 40 til 300 ægyptiske pund.

Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

 

Hvor skal du hen?

Hoteller

Har du brug for en udlejningsbil?