Southend-on-Sea er den perfekte engelske kystby og det badested ved kysten, som mange af Londons indbyggere vælger. Byen kan prale af at have den længste forlystelsesmole i verden: over 2 km lang! Men bare rolig, hvis du synes, det er for langt at gå; der er et specialtog, som kører helt ud til enden af molen, hvor du kan nyde den spektakulære udsigt og friske havluft. Der afholdes mange aktiviteter og festivaller på molen i løbet af året, så der foregår altid noget, som kan underholde dig og dine børn. Sandstrandene er fantastiske for børnene, som kan bygge sandslotte og lege alle de kendte strandlege.
Southends ca. 11 km strand er propfyldt med sjove aktiviteter for alle. Der er Adventure Island, som er en forlystelsespark med gratis adgang, hvor du kun betaler for de forlystelser, som du har lyst til, så du kan holde styr på budgettet. Parken har over 60 forlystelser med f.eks. vandrutschebaner, almindelige rutschebaner og faldtårne til de større børn (og mor og far), men der er også mere afslappede aktiviteter som f.eks. et lille tog eller det store hjul for dem af os, som ikke er så modige – eller måske bare ikke så store. Blandt de andre attraktioner på stranden kan nævnes de utallige forlystelsesarkader, mange restauranter og barer, bowling og et casino i den historiske Kursaal samt et havakvarium.
Hvis du får lyst til at komme lidt væk fra stranden, så har Southend nogle fantastiske muligheder for at shoppe med en traditionel High Street men også to indendørs shoppingcentre, hvor du finder alle de større forretninger og mange spisesteder. Det perfekte sted, hvis du vil få en doven eftermiddag til at gå.
Længere væk
Southend, der ligger ved Themsens flodmunding, er det perfekte udgangspunkt for en ferie på den engelske østkyst. Både Essex, Suffolk og Norfolk ligger indenfor nem rækkevidde i bil. Det smukke Constable Country ligger på grænsen mellem Essex og Suffolk. Det var her, at den berømte maler John Constable fandt sin inspiration. F.eks. landsbyen Flatford, hvor han malede “The Mill Stream” og “The Hay Wain”, eller Dedham, hvor han malede “The Ascension”, som var inspireret af den kønne kirke Church of St Mary the Virgin.
Lidt længere nord på langt østkysten finder du Suffolks og Norfolks endeløse sandstrande, der er overstrøet med maleriske fiskelandsbyer og enestående fiskerestauranter, pudsige provinspubber og storslåede udsigter med en endeløs himmel.
På grund af ændringer i de britiske sikkerhedsforanstaltninger, anbefaler vi på det kraftigste, at du ankommer til lufthavnen 2 timer inden din flyafgang for at sikre, at du har tilstrækkeligt med tid til at nå frem til din boarding gate.
I bil:
London Southend lufthavn ligger cirka 56 km fra Canary Wharf og cirka 64 km fra det centrale London. Afstanden fra den orbitale motorvej M25 er 29 km.
Med tog:
Der er planer for Southend lufthavns jernbanestations åbningsdato den 18. juli 2011. Disse togservicer, der kører mellem London Liverpool Street Station og Southend Victoria, stopper alle ved Stratford, hvor der er forbindelser via Jubilee Line og Docklands Light Railway til Canary Wharf og Docklands.
For rejsende, der kommer fra Tilbury og South Essex Coast, eller som foretrækker forbindelse til/fra Fenchurch Street Station i det centrale London, er der en anden togservice til det centrale Southend (Southend Central).
For henvendelser til National Rail: +44 (0) 845 7 48 49 50.
Med taxa:
Book din dør-til-dør lufthavnstransport på forhånd med easyJets partner Holiday Taxis. Vi imødekommer den forretningsrejsendes og turistens behov.
Lufthavnshoteller
Skal du med et tidligt morgenfly? Ønsker du at gå om bord på dit fly udhvilet, forfrisket og fuldstændig rolig? Eller du ønsker måske at kollapse direkte på din seng efter en udmattende rejse? Kast et blik på vores udvalg af behagelige og bekvemme lufthavnshoteller.