Der er ikke mange historiske monumenter i Marrakech, men to, der skiller sig ud, er gravstedet Saadian Tombs med meget fine udskæringer og Koutoubia Minaret, som er et af de mest imponerende islamiske monumenter i Nordafrika.
Saadian Tombs blev bygget af Sultan Ahmed el Mansour sidst i det 16. århundrede som et mausolæum for ham selv og hans efterfølgere. 66 indendørs gravsteder er fornemt udskåret i cedertræ og gråt italiensk marmor.
Koutoubia Minaret er den højeste bygning i Marrakech (lige så høj som Notre Dame i Paris) og det første, man ser, når man nærmer sig byen. Tårnets sider har hver sin farve, og det er omgivet af en smuk have. Her finder du resterne af en moské, som blev ødelagt, fordi den ikke stod i den perfekte vinkel rettet mod Mekka.
Der er mange smukke steder i Marrakech. Agdal og Menara Gardens er store, fredfyldte områder med picnic-steder, bassiner så store som søer og kølige, skyggefulde oaser. Hvis du er til liv og glade dage, skal du besøge en af souk’erne. Disse interessante områder i byen specialiserer sig i en bestemt kunstart eller et bestemt håndværk, og du kan se folk arbejde og opleve, hvor levende Marrakech kan være.
Marrakech’s lufthavn Menara ligger seks km sydvest for byens centrum. Det tager 15 minutter i taxa. Cirkapris: 60 MAD (ca. 6,5 euro). easyJet flyver til og fra terminal B.
Det er meget billigt at køre i taxa i Marokko, men en mulighed er også at leje en bil hos europcar4easyJet.com, der også tilbyder rigtig gode priser.
Med taxa
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.