Milano (Malpensa)

Øverst på listen over det man "skal se", er uden tvivl Il Duomo. Dette gotiske vidunder med 135 spir tog det meste af 500 år at færdiggøre; og hvis de omkring 2.000 statuer ikke interesserer Dem, så gå op på taget for at få et enestående udsyn over byen.

Milan

Det er også værd at besøge Castello Sforzesco, Piazza Castello (02 6208 3191; åben dagligt). Dette renæssancebygningsværk der engang var et fort, hertugslot og en militær forlægning, er nu et kulturcenter. Sant'Ambrogio på Piazza Sant'Ambrogio er Milanos vigtigste kirke, og også en af byens smukkeste; den går tilbage til år 379, og indeholder byens helgens sidste hvilested, og kan fremvise en enestående prædikestol, som blev udskåret i 1080.

Milano er også hjemsted for nogle vigtige museer, bl.a. Museo Teatrale alla Scala, Piazza Scala (02 7200 3744), som er fyldt med historiske minder om dette berømte operahus, samt mindeværdige ting fra Verdi, Rossini, Puccini og Toscanini. Museo Archeologico, Corso Magenta 15 (02 8645 0011; lukket mandag) rummer facinerende fund fra den etruskiske, græske og romersk-milanesiske tid, bl.a. mosaikker, medicinflasker af glas og byster. Museo Nazionale della Scienza e della Tecnica Leonardo da Vinci, via San Vittore 21 (02 485551; lukket mandag), der er indrettet i et tidligere Olivetani kloster, råder over 40.000 kvadratmeter plads, med 15.000 udstillede genstande, herunder en rekonstrueret Art Nouveau togstation.

Il Duomo - Milan

Og når De bliver træt af al kulturen, er Milano selvfølgelig også et centrum for den højeste mode og berømt for sine designer-butikker.

Eller hvis De har lyst til at komme lidt længere væk, så ligger Italiens kendte skisportssted, Livigno, kun fire timers kørsel borte. Como-søen kan nås i bil på kun 30 minutter, eller en time med tog; herfra kan man tage en båd til Bellagio, en smuk by fyldt med caféer, butikker og berømt for sine haver.

Lufthavnsinformation - Malpensa

Malpensa lufthavn ligger 48 km fra Milanos centrum. easyJet flyver til og fra terminal 2.

Malpensa i bil

A8 og A26 fører til Malpensa lufthavn fra Milano. Køreturen tager ca. 45-50 minutter, alt afhængig af trafikken.

Malpensa med taxa
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.

Malpensa med tog

Hver halve time afgår Malpensa Expressen fra Cadorna-stationen i nærheden af Domkirkepladsen. Toget stopper også ved stationerne i Bovisa og Saronno. Det første tog afgår kl. 05.50, og det sidste afgår kl. 20.20. Togturen tager ca. 40 minutter. En enkeltbillet koster 9,00 euro, en returbillet til ud- og hjemrejse samme dag koster 12,00 euro, og en åben returbillet koster 14,50 euro. For yderligere oplysninger bedes De ringe til Malpensa Expressens informationslinie på tlf.: 02 202 22.

Det er også muligt at komme til Malpensa lufthavn fra Milanos hovedbanegård (afgang fra kl. 07.30 til kl. 21.30) og fra Garibaldi-stationen i Milano via Gallarate. Der er en pendulbusforbindelse mellem Gallarate station og Malpensa lufthavn (afgang fra kl. 06.05 til kl. 20.15). En billet til terminal 1 koster 1,30 euro, og en billet til terminal 2 koster 1,05 euro. For yderligere oplysninger angående den nationale togservice bedes De ringe på tlf.: 848 880.

Malpensa med bus

Malpensa-pendulbussen afgår fra Milanos hovedbanegård hvert 20. minut mellem kl. 05.00 og kl. 22.30. Busturen tager ca. en time, og en billet koster 4,50 euro.

Der er flere forskellige busforbindelser til Malpensa lufthavn fra Torino, Genova, Borgmanero, Novara, Como, Varese og Pavia.

Der er også en pendulbus forbindelse mellem Linate og Malpensa lufthavnene med 11 daglige afgange. Første bus afgår fra Linate kl. 04.30, og den sidste afgår kl. 22.30.

Book en billig flyrejse

Med afgang den

Med hjemkomst den


Passagerer