Fra slottet er der en fantastisk udsigt over byen og dens seværdigheder. Dette imponerende fort, Alcazaba, består af tre områder med mur omkring, som tidligere indeholdt alt hvad indbyggerne kunne få brug for under en belejring. I et af områderne ligger resterne af et kapel, som oprindeligt blev bygget som en moské, men som senere blev lavet til et katolsk kapel af katolske konger.
Katedralen er med sin fæstningsagtige udformning, gotiske opbygning og renæssancefacade et sandt vartegn. Den blev bygget i det 16. århundrede med to formål. Udover det åbenbare religiøse formål var den også en forsvarsbygning. Hjørnetårnene indeholdt kanoner, som var nødvendige for at forsvare bygningen - og byen – mod Barbarossa og andre piraters plyndringer.
Costa de Almeria er stadig uspoleret og fri for masseturisme. Vest for Almeria består kysten af høje klipper, som lidt længere væk bliver til flade strande, der er ideelle til lange dage i solen. Øst for byen strækker 20 km smukke strande sig langs med naturparken Cabo de Gata-Nijar. Tæt ved ligger San Miguel de Cabo de Gata med sine interessante romerske og arabiske arkæologiske seværdigheder.
easyJet flyver til og fra Almerias lufthavn, som består af én passagerterminal.
med bil
Følg AL-12 motorvejen fra Almeria. Drej fra efter ni kilometer og følg den enkeltsporede vej til Níjar.
Du kan også komme til lufthavnen fra Autovía del Mediterráneo A-7.
med bus
Linje 14 forbinder lufthavnen med byens centrum (Calle Doctor Gregorio Marañon). På hverdage kører der busser hver halve time mellem kl. 07.00 og 16.00, og hver 45. minut mellem kl. 16.00 og 20.30. Lørdag og søndag kører busserne hvert 45. minut. En enkeltbillet koster 0,70 Euro.
med taxa
Taxaholdepladsen ligger lige uden for passagerterminalen, og turen til byens centrum koster ca. 15 euro.
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.