En ferie i Chania er hovedsageligt centreret omkring den gamle by. De lokale beboere bor hovedsageligt i de små baggyder, mens havnen er turisternes domæne.
Udover de mange smukke strande, som kan nydes i og omkring Chania, er der også mange spændende steder at udforske. Nationalparken i Samaria-kløften bør stå øverst på listen. Du kan tage på en vandretur gennem parken, som starter i landsbyen Ornalos og snor sig 18 km gennem smukke omgivelser og slutter ved stranden i Agia, hvor du kan tage en forfriskende dukkert i havet for at køle af.
Den perfekte udflugt er at leje en bil og køre ud for at se den eneste sø på Kreta (Kournas ca. 50 km vest for Chania). Derefter kan du slappe af på en af de lokale tavernaer og spise lidt frokost. Der er mere end 3.000 huler at udforske på Kreta – inklusive Sentoni, Ideon og Kamares bare for at nævne et par stykker.
Efter en dag på stranden eller med spændende oplevelser kan du slappe af og stresse af på en af de skønne restauranter eller tavernaer. Den lokale menu består bla. af sunde delikatesser såsom Ntakos og Kalitsounia. Det er ikke overraskende, at frisk fisk dominerer menuen på restauranterne ved havnen.
Lufthavnsinformation
Chania lufthavn, der også kaldes Souda AB Airport, ligger 10 km øst for Chania.
Med bus:
Du kan tage en bus fra lufthavnen til Chania for ca. 1 Euro. Du skal være opmærksom på, at busserne kun kører ca. 2-3 gange om dagen. Det er nok nemmere at tage en taxa.
Med taxa:
Der er en taxaholdeplads uden for terminalbygningen, og turen til Chania koster ca. 15-20 Euro.