Området omkring Nørreport Station i København bliver en blomstrende fornøjelse, når easyJet i morgen fejrer Valentine’s Day ved at uddele hundredvis af langstilkede roser til de forbipasserende. Samtidig vil en enkelt af de orange roser skille sig ud. easyJet vil nemlig invitere en heldig københavner og vedkommendes udkårne på en rejse til Berlin. Så man skal holde øje med det lille skilt på rosen.
Rejseglade passagerer kan møde easyJets blomsterpiger – naturligvis klædt i den karakteristiske orange farve – i området omkring Nørreport Station 14. februar kl. 16-18.