easyJets nye rute fra København til London Gatwick sættes til salg sidst på dagen i dag. Første afgang bliver 15. januar. Priserne starter ved 284 DKK for turen København til London Gatwick og 593 DKK for en returrejse. Begge priser er inklusive alle skatter, afgifter og gebyrer.
Thomas Haagensen, Regional General Manager for easyJets nordiske marked, siger:
”Med åbningen af den nye rute fra København viser vi, at easyJet har et ambitiøst strategisk fokus på Norden. Vi har fordoblet vores tilstedeværelse i København fra to til fire ruter og øget kapaciteten i Skandinavien fra to til syv ruter inden for få måneder.”
Til at begynde med vil easyJet gennemføre én daglig flyvning fra København til centralt beliggende London Gatwick, og det overvejes at øge antallet af daglige afgange til næste sommer. Ruten er en tilføjelse til easyJets allerede eksisterende rute til London Stansted, der flyver tre gange dagligt.
”Vi har længe haft et godt øje til ruten København-London Gatwick, der vil betyde endnu bedre service for vores passagerer, ikke mindst vores voksende antal af forretningsrejsende og pendlere mellem København og London,” siger Thomas Haagensen.
easyJet har nu i alt syv ruter fra Skandinavien:
København-London Stansted
København-London Gatwick
København-Berlin
København-Milano
Stockholm-Geneve
Stockholm-Milano
Helsinki-London Gatwick